Lulu's Sang
“I en fortryllet skov, boede en smuk kolibri ved navn Lulu. Hun var kendt i hele skoven for sin fortryllende sangstemme, der fik alle til at smile når de
hørte den.”
Sådan starter denne kompositionshistorie der handler om en lille kolibri derhedder Lulu. Hun har mistet sin sangstemme og får hjælp af sine venner i skoven til at finde sin stemme og kunne synge smukke sange igen.
I denne historien skal eleven sammen med Lulus venner, hjælpe Lulu med fire forskellige opgaver. De skal starte med at finde to rytmer til Lulus sang. Til de små rytmer skal der findes toner og bagefter skal de udforskes og ved at klippe i de små melodistumper, spejle melodistumperne og måske vende dem
på hovedet, kan der blive skabt nye små melodistumper.
Til slut skal alle disse små melodistumper sættes sammen og ved at bruge forskellige følelser eller stemninger, skabes en sang som Lulu til slut kan syngefor alle sine venner.
Når man skriver musik med sine elever, får eleverne forhåbentlig et større ejerskab overfor musikken og vil lettere få indlært både de lette og de sværere ting med denne metode.
Anne har mere end 20 års undervisningserfaring og er fløjtelærer i Danmark. Hun er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium, hvorfra hun har en Musikpædagogisk Diplomeksamen, og hun er altid interesseret i nye måder at undervise i fløjte på. Anne underviser også i elementær musikopdragelse, og senest har hun været på kursus i Music Mind Games.
Anne har desuden en uddannelse som kunst- og kulturformidler fra University College Sjælland, og hendes yndlingsfarver er rød og gul som en smuk solnedgang. Der har længe manglet godt begyndermateriale til de små fløjteelever på dansk, så derfor har Anne skrevet sin egen fløjtebog. Den er nu oversat til engelsk af hendes døtre.
Det er vigtigt for Anne, at instrumentalundervisning fra en tidlig alder foregår på en måde, der også inkluderer, at det skal være sjovt. Du kan læse mere om Annes fløjtebog og hendes undervisningsmetoder på www.minfloejtebog.dk, ligesom du kan følge med på hendes Instagramkonto minfloejtebog.dk.