Min Fløjte Bog 2
Serien “Min fløjtebog” er begyndermateriale til d 4-8 årige, der lige er startet med at spille fløjte. Bøgerne lægger vægt på, at man ved hjælp af mange små skridt kan give eleverne flere succesoplevelser. Bøgerne består af helt nyskrevne melodier, samt en masse sjove nodelæsning, teori og hørelæreopgaver der understøtter undervisningen.
Følg med på siden www.minfløjteskole.dk, hvor der løbende vil blive lagt supplerende materiale op.
Anne har mere end 20 års undervisningserfaring og er fløjtelærer i Danmark. Hun er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium, hvorfra hun har en Musikpædagogisk Diplomeksamen, og hun er altid interesseret i nye måder at undervise i fløjte på. Anne underviser også i elementær musikopdragelse, og senest har hun været på kursus i Music Mind Games.
Anne har desuden en uddannelse som kunst- og kulturformidler fra University College Sjælland, og hendes yndlingsfarver er rød og gul som en smuk solnedgang. Der har længe manglet godt begyndermateriale til de små fløjteelever på dansk, så derfor har Anne skrevet sin egen fløjtebog. Den er nu oversat til engelsk af hendes døtre.
Det er vigtigt for Anne, at instrumentalundervisning fra en tidlig alder foregår på en måde, der også inkluderer, at det skal være sjovt. Du kan læse mere om Annes fløjtebog og hendes undervisningsmetoder på www.minfloejtebog.dk, ligesom du kan følge med på hendes Instagramkonto minfloejtebog.dk.